KC14 guide
Step 1
Væggen skal være glat, tør, stabil og ensartet sugede, inden du starter. Hvis der er tvivl, skal væggen først grundes. Er der usikkerhed om fugtigheden i underlaget, bør dette kontrolleres med en fugtmåler. Se nederst på denne side for at se, hvilke værktøjer du har behov for, og tag et kip på vores FAQ for at lære, hvordan du bedst vedligeholder dine KC14-vægge.
Afgræns dit areal med tape. Hele væggen spartles på én gang, uden ophold. Laget påføres i et jævnt dækkende lag af 2-3 mm. tykkelse. Bemærk at pletspartlinger og overgange ses tydeligt. Fjern tapen før spartlen tørrer. Lad væggen tørre i min. 16 timer.
Tip: Effekten fremkommer af måden der spartles på. Sørg for at spartle i bløde buer og undgå at spartle i samme retning. Bobler kan forekomme og er med til at understrege det naturlige look.
Step 2
Slib eventuelle opkanter og klatter væk, før 2. lag spartel påføres. Vi anbefaler korn 180 til dette. Hele arealet støves grundigt af med en blød støvkost.
Sæt endnu en gang tape op. Hele væggen spartles nu af én omgang. Lag nummer 2 må ikke være for tyndt, da det giver risiko for gennemslibning, som giver synlige mørkere områder. Fjern tapen før spartlen tørrer, og lad herefter væggen tørre i min. 16 timer.
Step 3
Sørg for at væggen er tør før slibning påbegyndes. Afdæk grundigt, herunder også møbler, da arbejdet støver meget. Hele det spartlede areal håndslibes forsigtigt i cirkler med korn 180-220 indtil overfladen er ensartet. Undgå gennemslibninger, da disse ses tydeligt. Maskinel slibning må ikke benyttes! Arealet støves grundigt af med en blød støvkost. Lad afdækningen forblive til næste fase, da Topcoaten er meget svær at fjerne fra uønskede steder.
Step 4
Sæt endnu en gang tape op. Dup Topcoaten på med microfiberklud af 2 omgange med 1-2 timers mellemrum. Hele arealet udføres på én gang. Løbere ses tydeligt og bør undgås. Lad Topcoaten tørre i 2-3 timer, hvorefter arealet finslibes med korn 220 for at opnå glathed. Støv aftørres med en fugtig klud.
Tip: Håndsprøjte kan bruges. Sprøjt kun små arealer ad gangen og dup med microfiberklud, inden Topcoaten sætter sig. Et 3. lag kan påføres, hvis arealet er udsat for slid.
Du skal bruge
2 spartler (i størrelserne 15-35 cm), sandpapir med korn 180-220, afdækning og malertape, 1 blød støvkost, handsker, microfiberklud til Topcoat (evt. sprøjte) og støvmaske til slibning.