Et skandinavisk strejf af Østen


I dette blogindlæg, giver interiør- og blomsterstylist Krista Elvheim os en personlig rundvisning i hendes norske hjem, inspireret af Marokkos brændte og varme farver.

På mine mange ture til Marokko er "farvebrønden" altid fantastisk mættet med de lækreste brændte farver. Da valget af maling i det seneste renoveringsprojekt, som jeg gennemførte under Covid og nedlukning, skulle afgøres, blev valget nemt truffet, da jeg opdagede de brændte toner i spartelserien KC14 fra DETALE CPH. Jeg var solgt.

Strukturen og den æstetiske overflade på KC14 tog mig hurtigt tilbage til mit yndlingsland for farveinspiration, da jeg sammensatte paletten til stue, køkken og badeværelse.

Stue - KC14 Mustard 
Køkken - KC14 Warm Teracotta 
Badeværelse - KC14 Burgundy

At arbejde med brændte og varme paletter er spændende, men hemmeligheden ligger ofte i kontrasterne imellem farverne. Vov at mærke efter, om farverne matcher og om de giver dig en god følelse. Man bør altid bruge hjertet og ikke hovedet, når man vælger farver til hjemmet. Man skal trods alt trives i alle rum. Personligt kan jeg godt lide, at hvert rum giver mig en unik følelse.

De kolde lilla og lavendel toner er vidunderlige kontraster til både KC14 Mustard i stuen og KC14 Warm Terracotta i køkkenet. Jeg synes, at det er spændende at lege med varme og kolde farver, i kontraster og farvepaletter. Til lofterne i stuen og køkkenet scannede jeg farveprøver og brugte NCS-viften, for at ramme de rigtige toner. Dette er et godt tip, når det kommer til at male loftet i en mat farve, der kan tilføje nogle detaljer.

Jeg valgte at matche farverne med disse NCS -koder for de to forskellige rum:
KC14 Mustard / NCS S 2020-Y20R Dekso Ultra mat- Flügger
KC14 Warm Terracotta / NCS S 3030- Y40R Dekso Ultra mat- Flügger

Når vi får gæster på besøg, er badeværelset altid noget, der bliver snakket om. Vi hører ofte et suk, når døren åbner, og de opdager den lille vinrøde hule inde bag døren. Farven er KC14 Burgundy og væggene er grovspartlet, for at få lige det look, vi ønskede. Med masser af tone-i-tone håndlavede fliser på badeværelset, som også er fra Marokko, giver det et let dæmpet og tilbagetrukket udtryk. Mange siger, at køkkenet er husets hjerte, i vores tilfælde er det badeværelset.