IKEA hacks med KABRIC
I dette blog post viser vi et par eksempler på, hvordan du kan arbejde med KABRIC og herved skabe unikke indretningsløsninger på en økonomisk ansvarlig og nem måde.
Kreative gør-det-selv personer har længe designet deres egne møbler og indretningsgenstande med standardprodukter fra IKEA eller lignende boligforretninger. Disse projekter bliver delt på sociale medier som inspiration og guides til, hvordan du kan skabe dine egne designs med simple produkter.
Funktionalitet og pris er ofte det der afgør vores valg af møbler, men det matcher ikke altid de unikke løsninger eller æstetiske præg vi gerne vil have i vores hjem. Med vores dekorative maling, KABRIC, kan du ændre farve og skabe tekstur på overflader og møbler for at give disse et ekstra løft og personlighed. Læs mere om påføring af KABRIC på møbler her.
I de seneste par år er nye virksomhedsmodeller blevet udviklet for at gøre møbelvirksomheders CO2-aftryk mindre. Det handler ikke kun om at forkorte produktionsprocessen og upcycle færdigudviklede møbler, men i større grad at kunne matche kunders behov for unikke løsninger og personlige valg. Lige netop derfor, kan brugen af vores svanemærkede maling, KABRIC, være en god måde at lege med æstetik og udtryk på og derved give nyt liv til eksisterende designs eller skabe noget helt nyt.
Spændende sammensætninger af produkter, oprindeligt med et andet formål, kan skabe innovative og kreative indretningsløsninger. Forneden er der sprayet en glasprimer på et fad og en kop, inden KABRIC Mulberry blev påført for at lave en lysestage.
Med en drejebakke, en potteskjuler og en armlænsbakke, kan du nemt og billigt designe dit eget personlige bord. Fra vores KABRIC Floor serie kan du vælge mellem tre typer af lak som egner sig til møbelprojekter. Læs mere om DETALE Strongcoats her. Prepare primer, KABRIC Denim og Strongcoat Matt er brugt for at lave nedenstående bord.